"Fri"

Har lige brugt den sidste halve time på, at grine sammen med min farmand... Jeg grinte højest, - Sådan plejede det ellers ikke at være. Men oprigtigheden var den samme som altid. Ingen pointe i at fortælle hvad der var så sjovt, - man skulle have været der. Altså bortset fra, at han selvfølgelig ikke var det "haha". Åh, den ironi.

De der universelle øjeblikke af samhørighed som jeg stadig bliver ramt af til tider, er guld værd, men hold k... hvor rammer de hårdt bagefter. Erkendelsen af, at det er mere end to år siden, jeg måtte sige "Vi ses" og "God rejse", rammer som et godstog. Hvordan kan han være væk, når jeg kan høre hans ord så tydeligt. Jeg kender hans svar, så jeg behøver ikke spørge... Men jeg ville ønske jeg havde muligheden.
Et øjebliks latter efterfulgt en evigheds gråd.