mandag den 10. marts 2014

Memory Lane part 1.

Scrapsisters.dk blev startet af "søstrene" Heidi og Henriette, flere år før jeg overhovedet vidste hvad scrapbooking var. Som de fleste af jer ved, så har Heidi kørt siden selv i flere år, og nu giver hun altså tøjlerne videre til andre at overtage.

Jeg startede som moderator på Scrapsisters Forum, og brugte oceaner af tid på at rydde op i tråde, og sprede hygge sammen med resten af teamet. Efter en tid blev jeg spurgt, om jeg ville være gæstedesigner på magasinet. Stolt takkede jeg ja, - og efter 2 artikler som gæstedesigner, blev jeg tilbudt en fast plads på designteamet.

Det er blevet til mange timer, mange layouts ( og andre kreativiteter ), ja sågar et online kursus som underviser sammen med Heidi, og et par gæsteoptrædener på andres kurser og bidrag til et e-magasin. Alt dette for og sammen med Scrapsisters.

Jeg har nydt hvert et skridt- Nydt alle de læringsprocesser der har fulgt med og ikke mindst nydt at I ville se på det ;) Jeg har fået lyst til at vise lidt, af alt det, der aldrig nåede hele vejen til bloggen, og lidt af det der gjorde.

Februar i år, bad jeg jer om, at give slip i jeres Art Journals. En artikel der var meget grænseoverskridende for mig, fordi jeg pludselig gjorde det "allemands viden", at jeg havde fået diagnosen Borderline, når nu det var det, mine art journalsider handlede om. Jeg forsøgte at skrive mig uden om dette faktum i selve artiklen, men følte at "alle" ville gennemskue det alligevel. Nu er jeg mere afklaret omkring det, og forsøger at nedbryde det tabu der uanfægteligt hænger sammen med diagnoser af psykiatrisk karakter. - Ja, spørg endelig hvis I har nogen spørgsmål :P

I oktober 2013 skrev jeg om tankerne omkring lifting. Dette layout lavede jeg på convention i Middelfart, i selskab med skønne Quinder. Et layout der minder mig om en dejlig weekend. - Foruden det selvfølgelig også minder mig om de ting, det rørte ved mig mens jeg lavede det.

I september 2013 forsøgte jeg at Scrappe som en Diva.
Dette layout er sjovt - der er mere spræl på end der ellers er når det kommer fra min hånd. Rigtig gode minder omkring billedet, men det der egentlig gør det sjovt, - er den massive brøler jeg har lavet. Jeg scrappede layoutet, tog billeder af det, redigerede selvsamme billeder. Skrev min artikel og placerede alle billederne som jeg ønskede - og artiklen blev udgivet...... Først efter at artiklen var udgivet, var der én anden der gjorde mig opmærksom på at årstallet var forkert. Haha, jeg havde ellers haft rig mulighed for at opdage fejlen selv.

Åh, ja alle de minder der knytter sig til hvert enkelt layout. Kunne du huske disse?
Jeg fortsætter turen ned af memory lane inden for nærmeste fremtid. Hæng på derude :)

Husk i øvrigt konkurrencen her på siden! Link i sidebar :)

søndag den 9. marts 2014

"Fri"

Har lige brugt den sidste halve time på, at grine sammen med min farmand... Jeg grinte højest, - Sådan plejede det ellers ikke at være. Men oprigtigheden var den samme som altid. Ingen pointe i at fortælle hvad der var så sjovt, - man skulle have været der. Altså bortset fra, at han selvfølgelig ikke var det "haha". Åh, den ironi.

De der universelle øjeblikke af samhørighed som jeg stadig bliver ramt af til tider, er guld værd, men hold k... hvor rammer de hårdt bagefter. Erkendelsen af, at det er mere end to år siden, jeg måtte sige "Vi ses" og "God rejse", rammer som et godstog. Hvordan kan han være væk, når jeg kan høre hans ord så tydeligt. Jeg kender hans svar, så jeg behøver ikke spørge... Men jeg ville ønske jeg havde muligheden.
Et øjebliks latter efterfulgt en evigheds gråd.


torsdag den 6. marts 2014

Giveaway med TASMIC!!

I anledningen af lækkerlighed kommer hermed, den konkurrence som jeg lovede. TASMIC laver de fedeste plakater, og jeg har selv sukket efter dem et stykke tid både på facebook og på instagram (og især instagram vil jeg opfordre jer til at følge på @designbytasmic)

 Tasmic er en lille dansk designer virksomhed. Vi designer og producerer plakater og plexiplader med citater. Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og der er mange flere spændende produkter på vej. Følg os på Facebook, Instagram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev hvis du vil vide mere.

De her plakater kan hænge overalt! Jeg forestiller mig dem hænge i diverse scraphjørner/kreahjørner eller i stuen - enten alene, eller som en del af en cool plakatvæg. Jeg håber I er ligeså begejstrede som jeg er, - tjek lige disse designs :


Noget af det jeg også er ret vild med, er muligheden for at vælge sine egne tekster. - Jeg forsøgte for sjov, at komme i tanke om en rigtig fed tekst, - men klappen gik ned. Helt sort - det havde ellers passet super godt ind lige her *.........* med en lille lyrisk stjerne. Det skulle ikke være. MEN Du har nu chancen for, at vinde retten til at bestemme selv, om du vil forfatte din egen tekst, eller vælge en af de mange skønheder på shoppen. Vinderen af denne konkurrence vinder nemlig hele 2 TASMIC plakater i A3, og der er frit vælg på alle hylder!!


Det eneste du skal gøre for at deltage, er :

* Følg bloggen her, enten via Bloglovin eller facebook. Begge muligheder findes i sidebaren.
* Smid en kommentar så jeg ved du er med på legen ( husk din e-mail adr.)

( Hvis du deler konkurrencen på facebook, får du et ekstra lod i puljen, husk at fortælle du har gjort det)

Vinderen findes d. 1. april

Amazing moment

 * Only written in Danish - If you want to read along, feel free to use the translate-toll in the sidebar <3

Nu er det ved at være konkurrence tid... Jeg har en lille overraskelse i ærmet, - Men bare for at drille lidt, så må i vente lidt endnu ;) Men jeg vil gerne afsløre, at jeg er meget jaloux på jer! Hold øje med bloggen de næste par dage, det er bestemt det værd!

Jeg har før nævnt, at jeg trængte til en ny start. For at vende tilbage til det, så kan jeg med glæde fortælle, at starten er gået. Der er blevet ryddet op og ud i såvel møbler, papirer, venner og hoved. Nu vrimler hjemmet med ideer om hvad der så skal ske. 

Vigtigst af alt er børnene kommet mere i fokus... og det har jeg da lige et layout der kan understrege.



Ja, dejlige er hvad de er! Også ser jeg ellers frem til noget af en weekend. Besøg af en fantastisk veninder, - en af dem der, der altid får skubbet lidt til én på den fede måde. Og sørme ikke om weekenden også kommer til at byde på familieforøgelse. Men meget mere om det senere.

Hav en dejlig dag derude :)

mandag den 3. marts 2014

12in14 - part 3

Med konkurrence!!

Ombre er denne måneds tema, i Ninas sjove projekt 12 i 14.
Jeg har kastet mig ud i et whitespace layout, med hjemmefabrikeret Ombre-baggrund

Ombre is this month's theme, in Nina's fun project 12 of 14.
I have made a whitespace layout, with homemade Ombre-background.


 Alle stemplerne er selvfølgelig fra Stromsvigt, - og jeg er altså blevet ret forelsket i "awesome" aftrykket.

All the stamps er from Stromsvigt, and I simply love the "awesome" print!

Ombre baggrunden har jeg lavet med peerless watercolor. Jeg har kun brugt én farve, så det er udelukkende et spørgsmål om mængden af vand, der bestemmer hvor klar eller dyb farven bliver. Disse vandfarver er altså et "Må eje" - Uden tvivl! (Dette er sagt ligeså meget til mig selv, for jeg har desværre kun 3 nuancer.)

The Ombre background is made with Peerless Watercolor.I only used one color, so it's only a matter of the amount of water that determines how clear or deep the color becomes. These watercolors are simply a 'Must Have "- Without a doubt! (This is said as much to myself, because I unfortunately only have 3 colors.)


 Som de andre måneder, hører der en lille konkurrence med til dette projekt. Se det som en udfordring - og spring ind til Nina lige her, for at blive lidt klogere :) 

As in jan. & feb. there is a litlle competition to this projekt (12in14). Jump to Ninas blog right here, and learn more about the price and what to do to win :) 

Spring også lige ind til Magdalena & Katharina og se deres bud på udfordringen!

Also jump into Magdalene & Katharina and see theres take on the challenge!

søndag den 2. marts 2014

Lucia

Ja, jeg ved det godt... Julen er ovre. Men jeg var til scrapfødselsdag for et stykke tid siden, og havde taget et Luciafoto af lille Mira med. Det blev til nedenstående layout, og det skal I da se :)

Farverne er holdt i hvid, guld og sort. Her er virkelig tale om whitespace - og består vel egentlig ikke af meget andet end et cluster. 

Årh, hun er nu altså fin. Og sangen bliver i øvrigt stadig sunget herhjemme - ikke spor irriterende, nej!
De fine hjerter og stjerner er fra Stromsvigt. Hvis I synes billedet er lidt sløret omkring stjernerne underbilledet, så er det fordi et af mine lag, består af Husblas. Det kan nok nemmere ses over billedet.

Og ellers kan husblassen tydeligt ses her. Mine guldsplats er lavet med guldmisten fra mr. huey. 

I morgen er vil jeg gerne vise jer et layout i forbindelse med "12 in 14". Det ryger op klokken 20. - og samtidig kan I læse mere om konkurrencen på Ninas blog - som jeg selvfølgelig linker til ;) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...