tirsdag den 31. januar 2012

Blog Award

Jeg har fået en blog award, og det er jo altid rart at få lidt anerkendelse.


Giveren er (for mig) et nyt bekendtskab, og jeg ser frem til at studere hendes blog lidt nærmere!


Besøg hende her.
Nu skal jeg nominere 5 andre blogge. Eneste krav er, at de skal have under 100 læsere. 
Det svære er ikke at finde inspirerende blogge i blogland, men kun at vælge 5, - Den er straks værre!

- Mange tak til Janni ;) P.s. Jo, den er god nok. Jeg hedder Jeanne ;) 

lørdag den 28. januar 2012

En rigtig Cowboy!!

Jeg har lavet en lynhurtig udfordring/konkurrence inde på Scrapsisters... Du kan se den her.
Mit eget bud (som selvfølgelig IKKE er med i lodtrækningen) er her:

Jeg har igen været i ToyBox serien, som jeg jo bare ELSKER ;) Jeg startede ud med, at ville lave noget helt andet end jeg plejer... Det er blandt andet derfor, jeg har valgt at bruge så mange billeder denne gang... men da jeg sad tilbage med et færdigt LO. kunne jeg godt se, at det nok alligevel minder utrolig meget om det jeg normalt laver, - Så snakken om, - at jeg ikke har fundet min egen stil endnu, passe nok ikke helt længere. Jeg ved stadigvæk ikke "hvad" det er... Men måske i er mere observante end jeg selv er?

Lidt detaljer... Metal skiltet "BE ON fire", er vist nok et, der har siddet i et stykke tøj engang... Nu sidder det her ;) Hvis du har lyst til at deltage i konkurrencen på Scrapsister, så kan du nå det endnu. Jeg trækker først lod blandt deltagerne d.2/2.

torsdag den 26. januar 2012

Blomkålssuppe

For nyligt lavede vi herhjemme "Blomkålssuppe", jeg havde ikke hverken hørt om, eller smagt det før. Men det blev en bragende succes, og jeg manglede ikke kød, selvom vi spiste det som en hovedret. 

Ingredienser: 
1 Porre el. 1 løg (eller begge)
evt. 2 fed hvidløg
10 g smør el. margarine
krydderbuket, fx. estragon, salvie og persille
1 l. hønse - eller grøntsagsboullion
1 knsp revet muskatnød
salt og peber
1 stort blomkål
evt. ½-1 dl fløde 
3 spsk klippet persille el. purløg
Tilbehør : Flute

Skær porren i fine ringe eller hak løget. Svits porre/løg og evt. hvidløg i smør, uden at brune det. Tilsæt krydderbuketten. Hæld bouillion ved og tilsæt muskat, salt og peber. Skær blomkålen i små buketter og kom dem i suppen. Tag ca. 1/3 at blomkålsbuketterne op efter 5-10 minutter. Lad suppen koge i ca. 20 minutter, indtil det hele er meget mørt. Fjern krydderbukketten og blend suppen. Tilsæt evt. fløde og de blomkålsbuketter du fjernede tidligere. Smag til og drys med purløg eller persille.

Jeg lavede brødcrouttoner og serverede til, og det blev virkelig lækkert. Retten fungerede fint som hovedret, men ville nok især være god som en forret, så er denne potion dog alt for stor ;) 

onsdag den 25. januar 2012

#12 - Close Up

Når man står tidligt, så er der mulighed for at se solopgangen... Den ser jeg tit ;)
Denne morgen, smed jeg den store linse på kamera, og zoomede godt ind. Her er det meget smukke resultat. Ingen redigering, ingen beskæring... Jeg er glad :)


#11 - Where you sleep

Ja, den giver jo sig selv... Her er min seng. Jeg har redigeret. så det ser lidt drømmende ud... 


tirsdag den 24. januar 2012

#10 - Childhood

Jeg elsker dette billede, og udtrykket i det... Mira lå model :)


# 9 Daily Routine

Halløj i Blogland.
Vi har haft en masse problemer med vores internet udbyder, så derfor har jeg været fraværende... Nu er jeg tilbage. Og jeg har bland andet en masse billeder til fotoudforingen, som I endnu ikke har set ;)
De kommer som perler på snor over de næste par dage, så jeg kan nå at få dem lagt ud inden tiden/måneden rinder ud. Her er nr.9 - Daily Routine :

I ser mine ansigtsprodukter, min makeupfjerner, mit lille fladjern... Rod på mit badeværelse ;)


søndag den 8. januar 2012

#8 - Your Sky

Lidt snyd... Men den anden dag tog jeg billede af min udsigt, da solen stod op, og jeg tog faktisk også et billede af udsigten den dag, da solen gik ned... Udelukkende med tanke på i dag. Så det er vel egentlig "bare" fremsynethed og ikke snyd..... *host*
Det er under alle omstændigheder, sådan her det bliver, og jeg elsker det her billede! :)


lørdag den 7. januar 2012

#7 - Favourite

Synes at dagens billede var tough. Bestemt ikke nem, men det er jo en fordel. Det er ikke skidt at få vendt tingene lidt, og jeg har bestemt fået rørt tankerne i dag... - Det er vel også en form for motion ;)

Min dag gik med oprydning i min fars værksted. Hårdt at smide ting ud, og vælge hvad der skal gemmes/smides ud. Men befriende når det er gjort... Vi har dog lang vej endnu. Efterfølgende bød min mor på aftensmad, fordi det som bekendt var Hellig 3 konger i går, og der har vi tradition for at juletræet tændes for sidste gang. Hun var ikke hjemme i går, så derfor blev det i dag i stedet.
Mens lysene brændte, børnene legede og min dejlige kæreste slog mave i sin ynglings lænestol, fandt vi brætspil frem. (Mor, mine yngre brødre og jeg)
"Favourite" ;)

Og jeg vandt... Meget bedre bliver det jo ikke ;)

fredag den 6. januar 2012

#6 - Makes You Smile

Den var nem i dag... Dette fik et stort, bredt smil plantet på mine læber, så hev kameraet frem i en ruf.


torsdag den 5. januar 2012

Toilet papirs kunst

Er med på "Creative Jump Start", et lækkert og gratis online kursus.
Kurset går i sin enkelthed ud på, at få "kickstartet" sin kreativitet, og der er gode fif og hente ;) Det er hovedsagligt henvendt til Mixed Media folket, men det er nok hvad man gør det til. Det passer fint til mig, og det er jo gratis ;)
Hidtil har det været 3 meget forskellige videoer, men de har på sin vis bidraget med inspiration hver i sær.
Det startede d.2/1-12 og du kan stadigvæk nå og tilmelde dig, hvis du synes det er noget for dig.
Det kan du gøre lige her!

I video nummer 2 lærer man at lave ATC kort ud af toiletpapir. Jeg har leget med, men ikke klippet dem til i ATC str. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal med dem, men mulighederne er så mange...
Hælder nok mest til noget med et minialbum. Vi får se.....


#5 - Somthing You Wore

Jeg har tænkt meget over dagens foto, selvom det måske ikke ser sådan ud. Jeg startede med, impulsivt, at tage et billede af min lækre trøje, som jeg havde på. Så kom selvkritikken i vejen, og jeg begyndte at finde på smuthuller. Grissede fingre efter dagens kreative leg... Hmm.... Mit højt elskede ur...
Så blev det (på scrapsisters) foreslået, at månedens billeder blev samlet i et minialbum. Super idé!
Så hul i selvkritik... Hvis jeg vil bruge billederne til noget, så skal de også være noget...
Det her er "farvel" til selvkritik og "Hej" til fornyelse og mod i 2012 ;)
Så her følger dagens billede :


onsdag den 4. januar 2012

Mira aften hygge

(blogger fra IPhone)
Har jeg nogensinde nævnt at min yngste datter er en tyksak? Hun bruger str.1 år i tøj og vejer mere end en stor dreng på hendes alder.... Men hun er også hammer lækker... Se lige min basse her!

#4 - Letterbox

Photo A Day udfordring 4 - Letterbox


Disse 2 postkasser betyder meget for mig. Det er min mors og vores. Vi bor i samme hus (min mors) men hver for sig.
Mht. selve billedet, så er jeg ret vild med murstenene og patinaen :)

Smash! Indkøb

Jeg elsker gule biler... Postbiler! *suk* Især i dag, for den havde pakkepost med til mig.

Projekt 52 har kastet mig ud i noget "Se dig selv i Spejlet" filosofi, og det gør mig glad... 
Og det giver mig også lige den undskyldning jeg har brug for, til at springe med på Smash bølgen, så nu sker det altså!! Jeg har købt den Orange, - Og... "Mer vil ha mer", den er så lækker, at jeg snart må have en anden model også ;)  Den grønne måske?!! Hmm...  
 Har du nogen erfaringer om de forskellige farver?
Nå, men se lige mine indkøb :
Og selvfølgelig er der masser af tape...!Mums mums...

* svar på spg. - det hele er købt hos Love2scrap.dk 

tirsdag den 3. januar 2012

#3 - Something You Adore

Jeg overvejede at tage den "nemme" udvej, og tage et billede af børnene. Tænkte også på at tage et billede af vores chokoladesovs ude på køkkenhylden, men jeg endte med at tage den "rigtige" beslutning...
Og her er mit "Adore" billede så :

Et close up af én af mine store Kærligheder... Min Tote!

Projekt 52

Jeg var så heldig at vinde en plads på Projekt 52 på Scrapsisters, og nu er starten gået...!
Jeg har været så spændt, og er vildt imponeret over det KÆMPE arbejde Heidi har lagt i det!!
Efter en nu endt Projektaften, har jeg fået samlet mit album, og er blevet rigtig glad for resultatet. Ser frem til at begrave mig i den, i året der kommer.


Er du med på kurset, eller deltager du i andre online Kurser?
Jeg hører gerne anbefalinger :)

mandag den 2. januar 2012

Rødkålssalat

Som lovet kommer her opskriften på Kold Rødkålssalat :

1/4 rødkålshoved skæres i tynde strimler
1 appelsin skæres fint ud i tern og blandes i kålen
150 g. pinjekerner hældes over

Dressing : 
1/2 dl. olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
1 spsk dijonsennep
saft af 1/2 appelsin
salt+peber.
Dressingen hældes over kålblandingen og får lov til at trække ca. en halv time.
Voila.
Til en anden gang vil jeg selv forsøge at blande vindruer og/eller æbler i.
Fortæl gerne hvad du synes, hvis du giver dig i kast med salaten :)

#1 - YOU #2 - BREAKFAST

#1 - Billedet af mig selv.
Jeg kan tydeligt se på billeder af mig selv, hvor meget jeg egentlig har lagt mig ud... Så det er jo perfekt billede på årets første dag. Det kan hives frem til sammenligning senere... Også satser jeg på at sammenligningen viser hvor standhaftig jeg har været, og hvor meget jeg har tabt mig ;)

#2 Min morgenmad
Müsli.... Clean and simple... Så jo på gårsdagens billede, at dette er vejen frem :) Og så er det jo heldigt at det smager godt.

Hvis du skal være med på fotoudfordringen, kan du nå det endnu. Se mere her

Fotoudfordring Januar 2012

Scrapsisters faldt jeg over denne fotoudfordring, og med tanke på mit ny-indkøbte kamera, så er jeg næsten nødt til at springe med på vognen. Jeg glæder mig til at tage en masse  billeder, - Måske redigere lidt, og håber at jeg bliver markant bedre til at "se" det gode billede. Måske får jeg endda taget nogen billeder der bare skal scrappes... Jeg vil i 2012 prøve at udfordre mig selv mere, på det kreative... Blandt andet vil jeg forsøge at scrappe andet end mine dejlige børn. Overvejer at lave en BOM., og her vil de fleste billeder nok passe fint ind. Jeg blogger igen senere i dag, med mine 2 første opgaveløsninger.

Du kan se udfordringerne he, skal du være med? 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...